Herunder finder du svar på diverse forskellige praktiske oplysninger:

HUSK ALTID NÅR DU TRÆNER I CENTRET

  • HÅNDKLÆDE SKAL MEDBRINGES OG ANVENDES NÅR MAN BRUGER UDSTYRET (BÆNKE OG MASKINER).
  • DER SKAL ALTID TØRRES AF EFTER SIG, NÅR MAN FORLADER UDSTYRET (ALT UDSTYR OGSÅ HÅNDVÆGTE).
  • TRÆN ALTID I TRÆNINGSTØJ.
  • BRUG KUN INDENDØRS FODTØJ NÅR DU ER I CENTRET.
  • MAN SKAL MEDBRINGE EGEN DRIKKEDUNK OG IKKE BRUGE KOPPERNE I FOROMRÅDET (DE ER TIL KAFFE).

A:

  • Aldersgrænsen for brugen af Mejdal-Halgård Fitness er 13 år.
  • Adgang og brug af centret for unge fra 13 år og opefter.
  • Aldersgrænsen for Mejdal-Halgård Spinning er afgjort af, om du har højden til at kunne passe cyklerne.
  • Adgang i fitnesslokalet kræver adgangsbrik.
  • Adgangsbrik er obligatorisk for de medlemmer der anvender fitnesslokalet.
  • Adgangsbrik er personlig (misbrug medfører bortvisning af både den der “udlåner” og den der “låner”).
  • Adgangsbrik er ikke nødvendig for de der kun går til spinning.

B:

  • Bad er muligt for damer og herrer i de nye omklædningsrum, som ligger lige ved siden af de nye lokaler.
  • Børn er velkomne i cafeområdet. Men de må ikke være inde i centret, da de kan komme til skade og fordi centret ikke er et opholdssted for børn eller en legeplads. Maskinerne kan gøre skade på børn og der er generelt tung udstyr til stede som også kan gøre skade.

C:

  • Cafeområdet kan anvendes forud eller efter træning til en hyggesnak.
  • COVID-19 – her følges til enhver tid informationer i centret på infoskærmen, eller på opsatte informationstavler i cafeområdet og i centret. Tiltag som der er foretaget er følgende:
    • Der er opsat spritdispencer ved indgang til centret udefra.
    • Der er opsat spritdispencer ved indgang til fitnesscentret.
    • Der er opsat spritdispencer flere steder i centret.
    • Der er sprit i sprayflaskerne, som anvendes til at tørre materiellet af med.
    • Der er opsat spande med engangsklude med sprit, som anvendes til at tørre materiellet af med.
    • Der er mulighed for at anvende papir fra rulle i papir dispencer eller tage en klud i spanden ved indgangen (denne skal man selv tage med hjem og vaske til næste gang), til brug med sprayflasker ved rengøring af materiellet.
    • I spinning er der indsat færre cykler, så vi holder god afstand (max deltager antal er 18 udover instruktøren).
    • sko, bælter og cykler sprittes godt af efter brug.
    • Der må max være 7 i omklædningen af gangen.
    • Der må max være 55 i fitness centret på samme tid.
    • vi anbefaler
      • man holder god afstand til hinanden.
      • man trærner max 2 sammen.
      • man rengører materiellet inden brug.
      • man rengører materiellet efter brug.
      • er man sløj eller føler sig utilpas, så bliv hjemme.
      • føler man der er for mange i centret, så bliv ude og kom senere for at træne.
      • klæd evt. om hjemmefra og tag evt. bad hjemme.
      • afsprit hænder inden og efter træning.
      • host og nys i ærmet eller albuen.
      • undgå fysisk kontakt.

D:

  • Doping: ”Mejdal-Halgård Fitness har et samarbejde med Anti Doping Danmark. Centret er underlagt Dopingreglement for motionsidræt under DIF, Firmaidrætten og DGI – https://www.antidoping.dk/love_og_regler/nationale_antidopingreglerEnhver, der er til stede i centret, er forpligtet til at afgive dopingprøve, hvis personen indkaldes til dopingkontrol i overensstemmelse med ADD’s procedure for dopingkontrol.Dopingprøven skal afgives som en urinprøve i overværelse af en ADD-fitnesskonsulent eller en eskorte udpeget af ADD’s fitnesskonsulent.Undladelse af at afgive dopingprøve efter at være indkaldt hertil og anden unddragelse af dopingkontrol sidestilles med positiv dopingprøve.Alle sager om overtrædelse af Dopingreglement for motionsidræt undersøges og forfølges af Anti Doping Danmark. Anti Doping Danmark behandler sager og træffer beslutning om midlertidig udelukkelse og indbringelse for Dopingnævnet og Dopingappelinstansen.”

F:

  • Fodtøj skal være til indebrug og skal være rent.
  • Fodtøj skal gerne være sko, så man beskytter fødderne mest muligt.
  • Cafeområdet er til brug for alle brugere af fitness og spinning og kan anvendes til en stille snak inden eller efter træning og måske en kop kaffe eller te. Sørg venligst for at rydde op efter jer selv.

G:

  • Generalforsamling for fitnessafdelingen afholdes i februar måned hvert år. Der indkaldes til dette via lokale relevante medier med min 14 dages varsel. Bestyrelsen består af 5 bestyrelsesmedlemmer, samt 2 suppleanter. i ulige år er 2 bestyrelsesmedlemmer på valg og i lige år er 3 bestyrelsesmedlemmer på valg. Suppleanter er på valg hvert år.
  • Gæstekort købes ved ankomst til centret via mobilepay.
  • Medlemmer som medbringer gæster, har ansvaret for, at gæsten betaler og følger centrets retningslinjer.
  • Glemte sager: Dunke stilles i afmærket skab i gangen mellem omklædningsrummene, det samme gælder for beklædning. Efter noget tid flyttes dette ned i boksen for glemte sager i hallen.

H:

  • Hjertestarter forefindes ved hallens hovedindgang.
  • Håndklæde er et must i fitnesslokalet ad hensyn til hygiejne og beskyttelse af udstyret. Desuden rengøres udstyret altid efter endt brug.

I:

  • Instruktørerne er frivillige og har alle været på DGI instruktør kursus.
  • Instruktørerne er til for at hjælpe jer, sørg for at behandle dem ordentligt.
  • Instruktørernes anvisninger ift. centret skal til enhver tid følges.
  • Intim barbering er ikke tilladt i bruseområdet.

K:

  • Kaffe kan købes i cafeområdet til 8,00kr. pr. kop af ikke medlemmer (betales via MobilePay). Dette er gratis for medlemmer.
  • Evt. slanter skal hældes ud i håndvasken på toilettet og ikke i skraldespanden.
  • Kaffe og te må ikke medbringes ind i fitnesscentret.
  • Klager kan rettes til vores mailadresse her på siden under “Kontakt” eller på forsiden.
  • Kontingent/medlemskab kan købes her på siden for hhv. 1 måned og 6 måneder (se priser under medlemskab i topbjælken).

M:

  • Mobilsamtaler henvises til cafeområdet.
  • Musik spilles sagte i centret, volumen er fast og kan ikke justeres.
  • Musik må medbringes af medlemmet selv, men skal høres i høretelefoner.

O:

  • Omklædning og bad forefindes til damer og herre og er en del af medlemskabet.
  • Opførslen i centret er selvfølgelig god og med respekt for andre.
  • Oprydning er et ansvar vi er fælles om, så ligger der noget og flyder, så samler vi det op og deponerer det.

P:

  • Påklædning skal være anstændig. Man træner ikke i bar overkrop
  • Påklædning skal være træningstøj (vi ser ikke hverdagstøj og arbejdstøj som træningstøj).

R:

  • Ris og Ros modtages gerne på mailen under “Kontakt” eller på forsiden her på hjemmesiden.
  • Retningslinjer for træning i vores fælles center er ganske få:
    • Træning er på eget ansvar.
    • Anstændig påklædning.
    • Ryd op efter dig selv.
    • Udvis respekt for andre og for materiellet.

S:

  • Skabe kan lånes gratis (husk at medbringe en lille hængelås).
  • Skabe skal tømmes hver dag (hvis der er lås på når centret lukker, så klippes låsene).
  • Skabene er ikke personlige og kan ikke reserveres til eget brug over flere dage.

T:

  • Talkum og lignende er ikke tilladt i centret.
  • Telefon i fitness er ok – men skal bruges med omtanke. Billeder må tages af sig selv – undgå gerne, at andre kommer med. Skal der tales i telefon, så foregår det udenfor i for området.
  • Teenager er fra de er fyldt 13 år velkomne i centret som for øvrige medlemmer. Forud for anvendelse af centret skal teenageren have en instruktionstime hvor der bliver lagt et træningsprogram sammen med en instruktør, og hvor centrets regler bliver oplyst (træne i små grupper med max tre sammen af gangen, vise hensyn til øvrige, samt anvende et afdæmpet toneleje). Derudover samme regler som for øvrige medlemmer.
  • Træning i centret er på eget ansvar (vi anbefaler, at man aldrig træner alene i centret).

U:

  • Udstyr i form af håndvægte og vægtstænger m.m. skal have gulvkontakt, før disse slippes.
  • Udstyr skal altid lægges på plads efter brug.
  • Unge på 13 år og derover er velkommen i centret.
  • Unge må træne alene i centret, når de har modtaget en instruktion fra en uddannet instruktør.
  • Unge er ikke alle lige klar til at begå sig i et fitness center, selvom alderen fortæller de er “gamle” nok til det. Her har forældrene et stort ansvar.

V:

  • Vand kan tappes på toilettet eller i bruserummet, samt ved vandkøler i cafeområdet.
  • Vandflasker med låg er velkomne, men vi ønsker ikke kopper m.m. i centret.

W:

  • Wifi er frit tilgængeligt. Nettet er “mejdalfitness” og koden er “slaaenvej65”

Å:

  • Åbningstiden for træning i fitnesslokalet er hver dag fra kl. 05.00 til kl. 23.00.
  • Åbningstider bedes respekteres.
  • Åbningstiden for træning i Spinning, følger programmet for dette. Her låser instruktøren op i god tid inden timen.